flettede drømme af regn
kønsløse ansigter i busserne
lyset daler hurtigt nu
forlader motorvejens
skelet
skovene har en slags
susende ligegyldighed
alle de hjernedøde rejsninger man når at røre ved
den ensomme smag af salt
og
kød
har gemt mig
i
tolv timers søvn
i
kattehår og kolde lagner
der smyger sig om mig som
en
tavs tilgivelse
vil mindst af alt give op
men
det er så let at synke ind i kroppens
vand
og hengive sig til internettets
døgnåbne
lyshav
dagen vender forkert
så vågner jeg midt i en aften
med
en hals om alle ord
og
huden som en stiv
frakke
Dine ord er så smukke.. Der er ingen blog som din!
SvarSletHopeless✈Wanderer